Durumboller
Tilberedningstid: 60+min.
Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter
Antal: 9 stk.

10 g gær
¼ liter vand
¼ liter kærnemælk
1½ tsk groft salt
4½ dl durummel (ca. 300 g)
5½ dl hvedemel (ca. 300 g)

Bagetid: Ca. 25 min. ved 225°.

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt kærnemælk og de øvrige ingredienser. Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx alufolie og stil dejen til hævning i køleskabet i 1 døgn.

Slå dejen igennem med en grydeske. Dyp 2 spiseskeer i varmt vand og form de 9 boller ved at sætte klumper af den bløde dej på en plade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i ½ time. Bag durumbollerne midt i ovnen. Lad dem køle af på en bagerist. Hvis de hænger sammen, så skil dem ad.

Bollerne kan også bages hurtigere. Brug 25 g gær og lunkent vand. Lad dejen hæve et lunt sted i 1½ time i stedet for 1 døgn.


Energiindhold
For hele retten: 9300 kJ
Fedt: 4 %
Kulhydrat: 82 %
Protein: 14 %